Dette er noget, som har været undervejs nogle dage, efter jeg fik et bud.
Når jeg skal have noget ordnet -fx hjælp fra en computertroldmand-, spørger jeg til prisen. Ikke for at handle, ikke for at sammenligne pris, men for at have en nogenlunde ide om, hvad slutbeløbet bliver. De fleste kan komme med en pris eller forventet pris afhængig tidsindsatsen. Og det er godt, så er det – tag det eller lad være. De der melder ud, at det er svært at komme med et beløb, har jeg lært, at dem skal man holde sig langt fra! Og så er der den kategori, jeg har det lidt svært med – dem der giver et bud i stil med: Normalt er prisen sådan, men når det er dig, er den sådan/finder jeg en god pris-agtig… Aaaarh…
Tror jeg har det svært med den kategori, fordi jeg føler, at jeg så kommer til at stå i gæld til vedkommende. Eller at der kommer en usagt begrænsning på, hvad jeg kan få lavet af arbejde. Eller jeg får følelsen af, at personen ikke er komfortabel med at tage sin pris. Især hvis det sidste er tilfældet, er det ærgerligt, og dèr går den naturligvis lige ind ved mig.
Det kan være virkelig svært at skulle sætte pris på sig selv. Jeg har heldigvis aldrig haft et arbejde, hvor jeg skulle lave lønforhandling. Så ville jeg nok have betalt for at gå på arbejde! Nu er jeg jo selvstændig og laver behandlinger, som er det, der skal betale min løn. Jeg har haft diskussionerne med mig selv om prisfastsættelsen og hvad min tid er værd og så videre. Been there, done that.
Hvad gør jeg så, når jeg får en melding om “jeg finder en god pris til dig”. Skal jeg så også finde en “god pris” den anden vej?… Nej det skal jeg ikke. Jeg tager det beløb, jeg synes, jeg skal have. Ikke for at kunne slå noget af prisen, hvis en vil forhandle. Ikke for at kunne give en vennerabat. Men fordi det er det beløb, jeg har det godt med.
Så hvad vil jeg sige med dagens indlæg? Måske noget i stil med, at de der ikke kan sætte en pris, der føles reel for dem selv, den føles heller ikke reel for dem, der skal købe varen. Rådgivningen eller skamlen til 2000 kr. skal nok blive solgt, hvis sælgeren er komfortabel med sin pris. Bum. (Og lige en note til køberen: Hvis handlen glippede, eller den ikke føltes reel, så husk der skal to til et salg. Bum.)