Når du ligger der på briksen og får behandling, hvad enten det er zoneterapi eller kranio-sakral terapi, så er det ofte, at maven begynder med sine mavelyde, tarmene rumler, og måske har du faktisk lyst til at slippe en lille vind. Du kan godt synes, det er træls og flovt og sådan noget, men du skal vide, DET ER HELT NATURLIGT. Og du er ikke den eneste, det sker for. Og du kan ikke gøre noget ved det!
Grunden til, at det sker, er ret positiv:
Din krop har et nervesystem, der arbejder udenfor din bevidste kontrol. Det kaldes det autonome nervesystem af samme grund. Det er yderligere delt op i to systemer:
Det ene system fyrer op for dig, når der skal ydes og præsteres. Det sender blod og beskeder ud til musklerne og arme og ben om, at der skal arbejdes.
Det andet system giver lyd om, at nu kan du tage det med ro. Det sender blod og beskeder til ud organerne, at nu kan de roligt gå i gang med fx at fordøje og reparere.
Så når du er på briksen og kommer i afspændingsmode (dvs. du slapper virkelig af), så er det, at din krop kommer i ro. Pulsen falder, fordøjelsesenzymer frigives, blod sendes til de indre organer, der sættes gang i tarmbevægelser. De lidt pinlige lyde begynder. (Og igen skal du vide, det er gode tegn.)
Det kan også være, du begynder at sove (snorke!), hvilket også er et tegn på, at du er i gang med at give slip på dine spændinger. For som regel er det ikke den slags søvn, som om natten, hvor du er helt væk, det er stadiet lige inden. Der, hvor du mister tidsfornemmelsen og stedsansen. Der, hvor kropshelingen via det autonome nervesystem går i gang.
Fortsæt endelig med kropslydene. Hvis du forsøger at holde igen med snorkeriet og din rumlen, forstyrrer du egentlig bare den fine opheling og afspænding, du er i gang med. Hurra for det naturlige😉