Indimellem lægger jeg mærke til energien, der er i dagen. Energien kan være frisk og let på tå, den kan være fyldt med så megen kærlighed, som om selve himlen er trådt ned på jorden for at lette vores rejse videre. Den kan også være hidsig, ligesom når solen virkelig skærer i øjnene og siger: “Du ønskede dig solskin, nu skal du få!”
I dag føles energien almindelig.
Som en almindelig, gennemsnitlig god dag i mit liv. Samtidig blæser det kraftigt udenfor, ligesom en markering, en statement. Umiddelbart hænger vejret ikke helt sammen med dagens energi. Men læs lige med lidt endnu, så får du pointen:
Forestil dig at du hver dag er tilpas. Hver dag er dit humør i et jævnt leje uden de store udsving. Du passer dit arbejde og dit liv. Svinger støvsugeren når det trænger. Du er ikke ked af det, og heller ikke de-store-armbevægelser-glad. Du er ikke stresset eller anspændt. Du er – almindelig tilfreds og tilpas med livet.
Når vi er tilpasse, går livet. Den ene uge tager den anden. Hvis du er sur eller utilfreds eller vred, vil du gøre noget. Du vil handle og ændre noget, så du ikke længere er utilfreds. Kan du se, hvor jeg vil hen?
Hvis du er overbegejstret og slår ud med armene og danser omkring, har du også lyst til at gøre noget for at bruge al den begejstring, du bobler af.
Det er i de der yderpoler, vi rykker os. Kom krig, kom kærlighed, kom ups and downs. Omfavn sorgen. Det, at vi mærker forskellen i vores energi/humør/følelser, får os til at gøre noget, vi måske ellers ikke ville have gjort. Lyst og nød får os videre, hverdagene jævner ud, lader op, tilpasser.
Så dagens energi giver mulighed for bare at være uden at skulle tage stilling til noget særligt. Den lader dig puste ud.
Det kan sagtens foregå i en længere periode, at du regenerer eller lander eller blot er tilfreds med livet, som det er lige nu. Når der så begynder at være lige lovlig meget leverpostej men ingen ristede løg at drysse på, så er du ved at være klar til at handle.
Ekstra note:
Heldigvis ved vi ikke, hvad dagen bringer, for selvom jeg skriver, at det er i vores følelsesmæssige udsving vi rykker, eller får lyst til at rykke os, så er jeg ikke klar på at kravle ud af min hverdagstilpashed lige nu. Måske fordi jeg altid frygter det værste. Jeg er virkelig en nej-hat-person…. Ved hvad jeg har, ved ikke hvad jeg får…