Jeg fik jo aldrig forklaret om blidheden…

Så tilbage til den blide behandling… Selvom mange nok vil mene, jeg ikke tager blidt fat…

Dengang jeg startede som behandler, var havet min inspiration og energi, gerne på den brusende måde, ligesom når man virkelig føler sig forfrisket efter en gåtur ved Vesterhavet. Som praktiserende fysioterapeut passer det vældig godt sammen, der tog jeg fat og var brusende. Og det var overførte jeg til zoneterapien. Men så begyndte jeg på uddannelsen til biodynamisk kranio-sakral terapeut. Der skulle jeg sanse på en lidt anderledes måde, og jeg ændrede mig, og blev faktisk blidere i behandlingerne! Og det er jeg stadig, og får glimt af hvordan klienten(s krop) gerne vil behandles, og ikke kun behandles efter, hvordan jeg lærte det engang. Der er stadig masser af energi i mine behandlinger, bare ikke på den der Vesterhavsagtige måde længere. Jeg ved ikke hvordan, jeg skal beskrive det. Så det må du have tilgode.

Jeg er heller ikke længere fysioterapeut, men den havde du nok regnet ud. Jeg kunne ikke få det til at fungere sammen – vesterhavsbruset blev lidt for larmende op mod det blide, sansende… Til gengæld ser jeg fjer. Bogstavelig talt fjer. Drysset ud af magiske fjerengle? Jeg tror på dem, men det må der skrives om en anden gang.