Der begynder at ske et skifte i min behandlingstilgang. Det er egentlig okay og har været undervejs nogen tid. Det er tilgangen til zoneterapien, jeg taler om. Jeg bliver blidere i behandlingen, sanser mere ind til hvad kroppen efterspørger.

Og hvad er der så i vejen med det? Hvorfor siger jeg “arhhg” til det? Måske fordi så bliver det også svært at forklare, hvad der sker i behandlingen. Traditionel, kinesisk zoneterapi har “været på markedet” i mange år, og de fleste ved nogenlunde, hvad zoneterapi drejer sig. Så når nogen spørger, hvad jeg laver, ser de ikke mærkelige ud i hovedet ved zoneterapi, ligesom de gør, når jeg siger biodynamisk kranio-sakral terapi.

Men jeg behøver jo heller ikke forklare, medmindre nogen direkte spørger – hvad hulen var det for noget? For behandlingen har jo stadig samme formål, nemlig at få klienten til at føle sig bedre.