Hvad skal bloggen hedde? Af en eller anden grund er det svært for mig med navne. Nu er bloggens navn ændret 4 gange. Nu hedder den foreløbig bare “blog”. Jeg ved godt, hvorfor dette navn er vanskeligt. Det er fordi, den er synlig for alle. Og det skal bare ikke lyde tåbeligt, så der kan blive peget fingre… Og okay, det er jo endnu mere tåbelig at være bekymret for. Det er bare så rart, når alting er perfekt, og der intet er at komme efter. Men det er jo subjektivt, når det er perfekt for mig, er det ikke nødvendigvis supergodt set fra en andens synsvinkel.
Når bare ungerne opfører sig ordentligt, det vælter ind med klienter i klinikken, min krop er toptunet og sukkerkager ikke fandtes i børnehaven. Ja ja.
Jeg hader de der pegende fingre. Jeg bryder mig ikke om at blive grinet af. Jeg hader også de pegende fingrene, når det drejer sig om noget, jeg har gjort -uforskyldt naturligvis- og ikke kan forsvare mine handlinger, fordi jeg får dem at vide ad omveje – og som regel lang tid efter.
Nogle gange forsøger jeg at tænke, før jeg taler. Det kommer bare hurtigt til at lyde for redigeret. Jeg vil helst med direkte tale, det forstår jeg bedst, som et barns umiddelbarhed. Der kan man tale om råt for usødet, ufiltreret, lige ud af posen. Men nogle gange rammer det lidt for hårdt. Jeg opdager det ofte ved (de gange, hvor jeg altså opdager det), at den person, jeg taler med, bliver helt stille. Årh. Så ved jeg, at jeg kom til at ramme klokkerent med en bemærkning på enten den gode eller dårlige måde.
Vær i nuet, ingen omveje, giv nu den blog et navn.