Oh ho, egentlig har jeg gået og tænkt, at jeg var ved at være lidt stiv. Stiv i kroppen og ude af form.

Jeg fik et mikrohold i ryggen i efterårsferien. Come on! Altså jeg var ikke lagt ned, men der gik da lige et par dage, hvor jeg kunne mærke visse bevægelser i ryggen. Og jeg har ellers ALDRIG ondt i kroppen.

Så jeg tænkte, nu bliver jeg ramt af midalderen – den der væren liiige knap halvvejs i det statistiske, gennemsnitlige, levede liv for kvinder i Vestjylland.

Jeg var måske også ved at blive en mikrosmule stivsindet så???

Der er i hvert fald blevet noget længere fra tanke til handling, end der har været tidligere. Jeg undres nogle gange over, hvordan jeg overhovedet er nået hertil, hvor jeg er i dag. At jeg fik taget de valg – skolevalg, studievalg, kærestevalg, arbejdsvalg, fritidsvalg. Fik sat handling på det jeg ville.

Nu om stunder kan jeg have svært ved bare at tage en beslutning om at skulle gå en tur eller ej. (Så er det blevet rimelig meget op ad bakke…) Nemmere bare at sige nej i stedet for at skulle bruge tankevirksomhed…

Blevet stiv i krop og stiv i sind…

MEN DET ER JEG IKKE!!!

Eller i hvert fald ikke ret meget længere, for nu har jeg taget affære. Jeg har meldt mig til træning, nu er jeg klar til at styrke kroppen for første gang i lang tid. Så mikrorygholdet blev mit mikro-wake-up-call.

Jeg har også i samme ombæring fået tilmeldt mig en uddannelse til at blive yinyogalærer. Det føles crazy og rigtigt. Og jeg tror faktisk, der allerede er blæst noget støv af min hjerne og forøget blodgennemstrømningen i den.

Hvis jeg nu havde været på min egen briks for at få noget hjælp, så var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Der skulle noget zoneterapi til.

Vidste du, at der findes zoner på/under foden, som kan hjælpe med at sætte handling bag tankerne? Der er zoner til selve rygsøjlen og nerverne og musklerne. Der er en zone, som hjælper med at give noget cirkulation.

Det er bare lidt svært at give sig selv behandling, synes jeg. I stedet blev det en tre gåture for at få noget omløb i krop og sind, og se se hvad de jo førte med sig:-).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *