Du er god nok!!! Det er et temmelig fortærsket emne, I know, men det bliver bare ved med at være aktuelt.
Som altid kan jeg da starte ved mig selv: Fået afbud i klinikken, tager gåtur i stedet. Møder dagplejemoderen der er også er ude at gå tur -med sine dagplejebørn -deriblandt mit mindstebarn. Får straks kæmpestik af dårlig samvittighed både over afbud i klinikken og så at jeg sender mit barn afsted i pasning. Men så er det jo godt, at jeg læser i den der bog, jeg skrev om i sidste indlæg. Så kan jeg kraftigt minde mig selv om, at bag skyerne er himlen altid -som i ALTID- blå!
Og igen må jeg skrive –du er god nok. For en ting er når jeg dunker mig selv, en anden ting er, når jeg møder det i klinikken hos klienterne! – Dem, som slår sig selv, fordi de ikke er der nok for deres gamle mor, ikke kan få bund i bunkerne på arbejdet, dårlig samvittighed over at deres barn ikke har det godt. Alle mulige undskyldninger for at føle sig som et dårligt menneske. Der er også dem, som ikke opdager, at det er det, der foregår. I stedet bjæffer de som en lille gal hund af deres omgivelser. Jo højere, der bliver bjæffet, desto dårligere har personen det som regel. Der bliver overkompenseret i form af forhøjet beskyttertrang overfor ens afkom. Der bliver sagt ja til alle mulige ekstraopgaver, kurser eller lignende på arbejdet. Og den gamle mor bliver pakket ind i vinterfrakke og tæppe, for nu skal der gåes en virkelig lang tur ude i den friske luft (læs: det blæser en stiv pelikan, og regnen pisker ned i stride strømme!)
Både dem med den bevidste dårlige samvittighed, og de, der bjæffer, skal vide/lære, at de er gode nok. Men for hulen det er svært. Det er okay at overkompensere engang imellem. Jeg synes bare, det lyder som en lidt anstrengende affære, når jeg hører, hvad der findes på for at opveje det med ikke at føle sig tilstrækkelig.
Kender du det der med, at det er længe siden, du sidst har taget kage med på arbejde, eller talt i telefonen med din veninde? (ja, nu kan det godt være, dette mest henvender sig til kvinder, men hvis du så sidder som mand og læser dette, kan du tage det som en læring af, hvordan kvinders hjerner fungerer…) Jo længere tid det er siden, du sidst har taget noget lækkert med på arbejde, jo mere “vokser” størrelsen på kagen/antallet af cookies, og jo længere tid det er siden, du har talt med veninden i telefonen, jo mere tid synes du, at du skal afsætte til samtalen. Og det bliver det absolut ikke nemmere af – hverken at få bagt eller ringet! Du er stadig god nok! Så drop den tre-etagers-lagkage og køb en pose slik. Grib telefonen og send en sms, så din veninde i hvert fald ved, at hun er i dine tanker.
Nulstil regnskabet og vid at du gør det, du kan, og det er i hvert fald godt, og det er også nok.