Hmm… Hjernerystelse…
Jeg har oplevet flere, som først har fået kranio-sakral terapi (ja, til denne problematik er det det, jeg tilråder) meget lang tid efter hjernerystelsen. En hjernerystelse er en skade på hjernen. Hvis du har svært ved at forstå det, så betragt det lidt i retning af et blåt mærke, som er en blødning, en større eller mindre skade i vævet. Det sidder bare indvendigt, så det er usynligt for andre. Og derfor også svært for andre at forstå, hvordan du kan være så dårlig og anderledes lige pludselig.
Symptomer og eftervirkninger ved hjernerystelse kan blandt andet være: Nedsat hukommelse, lysfølsom, lydfølsom, svært ved at koncentrere sig, svært ved at være i større forsamlinger, bliver hurtig “fyldt op”, mindre energi, udstråling ud i arme/hænder/fingre som snurren og sovende fornemmelser, problemer med balancen, sover meget uden egentlig at føle sig mere frisk, har brug for mange pauser.
Det allerbedste -og det gælder for alle skader- er, at du tager til behandling med det samme. Om muligt samme dag! Det er ALDRIG for sent, men jo tidligere jo bedre, fordi så kan behandlingen arbejde sammen med, at kroppen allerede selv er igang med en ophelingsproces, og selve traumet/skaden endnu ikke har nået at sætte sig som en fast spænding.
Hvis det er længe siden, at traumet skete, kan man groft sagt skære det ud i to ting: Det ene er, at der først skal sættes gang i ophelingsprocesserne igen, lidt ligesom når man roder op i gløderne, for at få gang i bålet igen. Den anden ting er, at skaden har sat sig som på samme måde som et ar fremkommer. Skaden er blevet repareret, men med materialer, der ikke er helt, som det oprindelige. Det er måske blevet lidt for fast og uelastisk og ikke med samme smidighed. Så når der ikke er så meget bevægelighed, skal dit (hjerne)væv overkompensere andre steder.
Afhængig af hvordan man pådrager sig en hjernerystelse, kan der også være sket et piskesmæld i samme ombæring. Det kan sjældent påvises ved en skanning, da mange scannere her i dk endnu ikke kraftige nok til at synliggøre de mange mikrooverrivninger, der sker i vævet. Men derfor du mærker desværre stadig symptomerne… Piskesmæld må få et kapitel for sig selv. Men nu er du gjort opmærksom på det.
Som skrevet i begyndelsen af teksten er det kranio-sakral terapi, jeg bruger til at behandle hjernerystelse med. Biodynamisk kranio-sakral-terapi er den blideste behandlingsmetode, du kan forestille dig til dit hoved. Og den gør en forskel. Blot husk, -nogle gange skal der først rodes godt op i gløderne til ophelingsbålet.