Når baby ikke kommer af med afføring i nogle dage, begynder der at være fyldt godt i tarmene. Den lille græder og vil gerne trøstes ved brystet, men spiser alligevel ingenting, da der ikke er plads til mere i maven.

Fodzone til forstoppelseSå er det, man begynder at massere maven i urets retning, man cykler med benene og nulrer fødderne. Det er godt det hele, men hvis de første tiltag ikke virker, kunne det næste skridt måske være at gøre følgende:

-Placér en tommelfinger på foden lige ovenfor hælområdet svarende til den grønne cirkel på billedet.
-Hold en finger på hver fod i et lille minuts tid. Du behøver ikke at presse ind i foden, det er nok, bare der er hudkontakt. Kroppen skal nok registrere det.
-Gentag gerne flere gange i løbet af dagen, fx hver gang du ammer, eller når baby bliver skiftet.

Stedet kan bruges til både børn og voksne, men det er forbudt til gravide, da zonen ydermere kan sætte gang i veer.

Der er flere trick til at sætte gang i en lille mave, men dette kunne være en begyndelse og et godt alternativ til Movicol. Du kan også tage til en registreret alternativ behandler, hvis du ikke selv har mod på mere. Her i klinikken ser jeg god effekt af både zoneterapi og kranio-sakral terapi ved forstoppelse.