Det handler om nattetisseri, sengevædning og ufrivillig vandladning.
Nogle børn bliver ret gamle, inden de stopper med at tisse om natten. Normalt er det noget kroppen automatisk indstiller i løbet af barnets første par leveår. Men hos hvert 5. barn i 6 års alderen er der stadig ufrivillig natlig vandladning.
De børn, jeg ser i klinikken, behandler jeg som regel med zoneterapi. Nogle har været igennem hele møllen med skematisk indtag og udkom af væske og urin, fået hormonregulerende medicin, alarm i sengen, regelmæssig nattevækning for at få tisset. Har jeg glemt noget?
Det er hormonerne, som af en eller anden grund ikke er i balance. Ofte er det arveligt. De, der kommer og har været igennem alt ovenstående, slår nogle gange sig selv i hovedet med, hvorfor de dog ikke bare startede med alternativ behandling, så de kunne have undgået alt besværet. Men faktisk var det alligevel ikke sikkert, at nattetisseriet havde stoppet. Nogle gange er det lige at ramme tiden, hvor barnet er klar til hjælpen. Både i den fysiske udvikling og også mentalt. Problemet kan ligge begge steder. For ja, det drejer sig om hormonerne. Det er dem, jeg blandt andet arbejder med under en behandling, men det handler også nogle gange om, hvad foregår der i barnets liv lige nu.
Det næste er nok mest henvendt til dig, der læser med som forældre. Med udgangspunkt i det psykiske handler blæren om kontrol. Den er letpåvirkelig af nervøsitet og pres (tænk bare på talemåden -tisse i bukserne af skræk) og bruges gerne til at mærke sit territorie af.
Hvor er dit barns territorie? Hvad kan det selv ubevidst styre? Hvor kan det endelig give slip? Måske det er noget, du kan have i baghovedet?
Ingen tisser i bukserne eller sengen med vilje… Tja…
Jeg lytter til historien, når voksen og barn kommer i klinikken. Så bliver det sagt højt, og på en eller anden måde har det en indflydelse på tisseriet. Behandlingen formes ud fra, hvad jeg hører, og hvad jeg mærker fra barnets krop. Hvis I har lyst til at gøre noget derhjemme, viser jeg gerne udvalgte steder på foden, I kan arbejde videre med.
Som skrevet øverst i teksten er det som regel zoneterapi, der bruges til at afhjælpe sengevædning, men oftere og oftere er jeg begyndt at inddrage kranio-sakral terapi, det understøtter behandlingen rigtig godt.