Du vil måske føle dig en smule presset af de spørgsmål, jeg stiller, inden du kan få lov til at kravle op på briksen og få fred. Men det kan også være, du synes, det er rart endelig at få lov til at fortælle, hvordan du det og faktisk at blive hørt.
Jeg hører dig. Både det du fortæller højt, og det din krop lader mig vide, når du ligger på briksen.
Jeg har igennem et årti arbejdet som praktiserende klinikfysioterapeut. Undervejs uddannede jeg mig til zoneterapeut og kranio-sakral terapeut. Der lærte jeg at mærke kroppens flow og bevægelse, fik viden om organerne og hvad de energetisk står for og kan. Og jeg lærte om sundheden og sandheden i et menneske.
Det betyder, at når du kommer her, så kommer du i bevægelse igen. Mere gennemstrømning og mere til stede. Måske er din hovedpine ikke fjernet for evigt, men måske kan du bedre overskue, når den så kommer.
Selvom jeg ikke længere arbejder på en fysklinik, så er fysioterapeuten stadig med i behandlingerne sammen med kranio-sakral terapeuten, zoneterapeuten og det menneske, jeg er. Yogaen sniger sig også ind i billedet. Og de små og større kurser jeg hvert år tager på. Det hele er en del af pakken. Og det gør, at jeg kan lytte til dig.
Og så er der alt muligt andet, der også former mig som terapeut. Min mand og mine 4 unger fx. At have fået dem, har været nogle ret store, glædelige formgivere i mit liv.
- 2022: Yogalærer Vinyasa/Asthanga, 200 timers uddannelse; Art of Yoga i Kolding
- 2020: Yinyogalærer; Cathrine Yoga Academy
- 2012-16: Biodynamisk kranio-sakral terapeut; Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi
- 2013: Opstart af egen klinik
- 2009: Zoneterapeut; tkz-skolen i Varde
- 2005: Fysioterapeut; fysioterapeutskolen i Holstebro
- diverse kurser indenfor manuelle teknikker og alternative behandlingsmetoder hvert år