Kære vordende mor.

Tre gode råd du kan bruge som optakt til og i forbindelse med den forestående fødsel:

1: Du kan forberede dig ved at øve på at slappe af i kroppen. Knyt fx hånden alt hvad du kan, og så øv dig i at give slip i resten af kroppen. GENNEMGÅ DIN KROP FOR SPÆNDINGER. Giv slip der, hvor du opdager dem, alt imens du samtidig holder din hånd fast knyttet. 1 minut og løsn så hånden igen. Lille pause og så forfra i 1 minut. Gentag så ofte, du lyster. Træn. Træningen gør, at du kan slappe af på kommando.
Det er egentlig ligegyldig, hvad du vælger at knytte/spænde. Det kan for den sags skyld være en fod eller overarmen. Det afgørende er, at du bliver opmærksom på at afspænde resten. Lige fra kæberne til lilletåen. Ellers står du som en etbenet krage under hver ve og spænder imod den smerte, som er der, fordi underlivet er ved at åbne sig. Det er ikke nemt at blive åben, hvis man klemmer alt sammen og spænder imod.
Når du står og er godt igang med en ve, skal du selvfølgelig ikke finde et eller andet at knytte eller spænde. Det er der, du gennemgår kroppen for, hvad der mærkværdigvis kommer til at spænde op og arbejde imod.
Det ret smarte i dette tip er endda ikke, at du får en nemmere åbning (for det gør du) ved at slappe af. Dobbeltfunktionen er, at du kommer til at beskæftige tankerne med noget. Det tager fokus væk, dér, når det gør allermest ondt. Det er da smart, ikke!

2: Trick nummer to er at sige JA! til hver ve. Det lyder måske pudsigt? Men hvis du siger NEJ, hver gang der kommer en ve, så arbejder du (også) imod det, der uværgeligt er igang og ustoppeligt. Råb det JA! ud eller tænk det indeni dig. Det vil ændre dit mindset omkring det, som er ubehageligt. JA! – et skridt tættere at have en baby i armene. – Et skridt tættere på at have den fødsel overstået.

3: Og det fører lige lukt over i det sidste tip, som er KASSEN MED VEER. Forestil dig, at du har en kasse. Den indeholder alle dine veer. Du ved ikke, hvor mange veer der er dernede, men DU VED, at for hver gang du tager en ve op af kassen, jamen så er der én mindre tilbage. Der kommer ikke flere i, og på et eller andet tidspunkt er kassen tømt. X antal veer. Der kommer ikke flere i!

Måske er det første baby, du er på vej med. Måske er det sidste baby?

Er du klar til fødslen? Nærmer terminsdatoen sig – hastigt, langsomt, den kommer når den kommer?

Nogle venter i spænding over at skulle have en lille baby, og andre gruer lidt for selve fødslen.

Jeg er mor til fire, og du vil måske tro, at når jeg har fået fire børn, at jeg så synes, at de der fødsler er easy-peasy. NEJ, er svaret. Jeg har både været i uskyldens forventningsglæde og erfaringens jeg-er-bange-for-at-føde-vold.

Lad mig sige det lige ud, ja, det gør ondt at føde. MEN du kan faktisk forberede dig. Det er rart at have et eller andet at kunne gøre selv, så man ikke føler sig fuldstændig prisgivet op til og under fødslen. Det er i hvert fald sådan, jeg selv har haft det.

Under min sidste graviditet hørte jeg tilfældigvis om en bog, der hedder “Smertefri fødsel”. Sidste fødsel blev nu ikke smertefri, men til gengæld blev optakten til fødselsdagen meget rarere, fordi jeg havde en følelse af at kunne gøre noget. Jeg kunne forberede mig. Jeg læste nogle bøger, lavede øvelser som jeg modificerede til ovenstående tip 1, og jeg besøgte en privat jordemoder.
Hun forsøgte at forklare mig, hvordan jeg bedst trak vejret under veerne. Det fangede jeg godt nok ikke, men jeg fangede hendes (tip 3) – kassen med veer. Det fungerede for mig. Det er det mærkeligste, som trænger ind hos os mennesker. For mig gav det et holdepunkt. En ve er en ve, også de nemme. Der bliver ikke puttet en ekstra i som straf for, at den føles nem.

Så jeg sagde yes til mine veer. Forsøgte med en positiv indstilling i stedet for -som jeg kom til ved fødsel to og tre- at sige: Åh nej ikke igen. Jeg kom forholdsvis roligt igennem mine veer ved at fokusere på at afspænde, hvor jeg kom til at spænde op. Under selve fødslen var der ingen jordemoder (nåede det ikke). Det betød, der var ingen til at sige, at jeg lige skulle holde lidt igen eller vente med at presse eller noget. Det var godt, for så gjorde jeg kun det, min krop ville. Forstå mig ret, jordemødreerhvervet er uundværligt, men lige dér skulle der bare presses – dyyybt.
Og det gik godt og ud kom baby. Hurra for min mand med overblikket, for det havde jeg ikke.

Afspænd. Sig ja. Der kommer ikke flere veer end højst nødvendigt.

Det kan godt være, at det næsten lyder for fuglekvidderpositivt, at hvis man bare holder sig til de tre tip, så går alt fint.

Jeg er ikke blåøjet.

Jeg kommer ikke til at afprøve mine tip selv igen for at teste, om de virkelig holder stik.

Men disse tre ting var ret udslagsgivende for mig og min oplevelse af dagene ind til terminen og selve fødslen. Og derfor skal de gives videre. Måske kan de give andre kvinder lidt ro. Jeg håber, de kan give dig noget ro.

Og så lige en salgstale her til sidst – ja, zoneterapi er rart og tilladt, når man er gravid. Ja, massage er rart og tilladt. Ja, biodynamisk kranio-sakral terapi er rart og tilladt;-)