Det handler om nattetisseri, sengevædning og ufrivillig vandladning.

Nogle børn bliver ret gamle, inden de stopper med at tisse om natten. Normalt er det noget kroppen automatisk indstiller i løbet af barnets første par leveår. Men hos hvert 5. barn i 6 års alderen er der stadig ufrivillig natlig vandladning.

De børn, jeg ser i klinikken, behandler jeg som regel med zoneterapi. Nogle har været igennem hele møllen med skematisk indtag og udkom af væske og urin, fået hormonregulerende medicin, alarm i sengen, regelmæssig nattevækning for at få tisset. Har jeg glemt noget?

Det er hormonerne, som af en eller anden grund ikke er i balance. Ofte er det arveligt. De, der kommer og har været igennem alt ovenstående, spørger ofte, hvorfor de dog ikke bare startede med alternativ behandling, så de havde undgået alt besværet. Men faktisk var det alligevel ikke sikkert, at nattetisseriet havde stoppet. Nogle gange er det lige at ramme tiden, hvor barnet er klar til hjælpen. Både i den fysiske udvikling og også mentalt. For ja, det drejer sig om hormonerne, det er dem jeg, blandt andet, arbejder med under en behandling, men det handler også om, hvad foregår der i barnets liv lige nu.

tisse for at afmærke territorietMed udgangspunkt i det mentale handler blæren om kontrol. Den er letpåvirkelig af nervøsitet og pres (tænk bare på talemåden -tisse i bukserne af skræk) og bruges gerne til at mærke sit territorie af. Med dette i baghovedet – hvor er barnets territorie? Hvad kan det selv ubevidst styre? Nej, ingen tisser i bukserne eller sengen med vilje. Tja…

Jeg lytter til historien, når voksen og barn kommer i klinikken. Så bliver det sagt højt, og på en eller anden måde har det en indflydelse på tisseriet. Det kan både være hormonelt og psykisk, at problemet ligger. Dette står for min egen regning. Jeg behandler altid udfra, hvad jeg hører, og hvad jeg mærker fra barnets krop. Hvis I har lyst til at gøre lidt derhjemme, viser jeg gerne udvalgte steder på foden, I kan arbejde videre med.

Som en afsluttende bemærkning er der jo ikke kun ufrivillig natlig vandladning, men ufrivillig vandladning i det hele taget. Også hos voksne. Nogle få procenter fortsætter livet igennem med at skulle tisse om natten. Men ellers er der her ofte en lidt anden problematik, da det kan være fødselsbetinget, det kan komme fra operationsuheld, eller fordi kroppen i sin fysik er begyndt at blive slap i bindevæv og muskelvæv. Igen spørger jeg ind til omstændighederne for at finde den mest optimale behandlingsmetode. Sommetider bliver det en blanding af både zoneterapi og kranio-sakral-terapi.