Hvis du ikke har mulighed for at komme til behandling fysisk, kunne fjernhealing være en mulighed.

Min platform for fjernhealingen (fjernbehandling) er biodynamisk kranio-sakral terapi. Det er rammen, jeg arbejder ud fra. Jeg åbner ikke for en specifik energistrøm, jeg gør egentlig det samme intuitive arbejde, som når jeg giver biodynamisk kranio-sakral terapi – arbejder med dig og din krop – bare på afstand. Den væsentligste forskel er nok, at jeg får flere billeder under behandlingen, end når du er her fysisk. En forklaring på det kunne være, at sansningerne kun kommer fra den energetiske del af dig.

Nu kan det være, du sidder og tænker – Nå, er det så i virkeligheden bedre med denne afstand i behandling? Nej, det vil jeg ikke mene. Det ene er ikke bedre end det andet, udgangspunkterne er forskellige, men målet er det samme, -at du oplever en bedring i forhold til inden en behandling.

Uanset hvordan behandlingen foregår, så kan jeg stadig mærke, hvis det f.eks. er kraniepladerne, der sidder i spænd, skuldrene eller ryggen, som er generet. Og jeg kan mærke, når spændingerne løsner sig, hvis det nu er det, der sker. Jeg sanser med hele mig, hvad der kalder på hjælp hos dig.

Og jeg får nøjagtig, de informationer, jeg skal have, og ikke mere end det. Jeg får ikke at vide hvilken bil, du kører i, eller om du har tøj på eller ej under behandlingen. Kun sansninger, der kan hjælpe dig til at få det bedre.


Hvordan foregår det rent praktisk?Lænestolen - et godt sted til fjernhealing

Rent praktisk tager du kontakt telefonisk, pr. sms eller via mail, og så fortæller du kort, hvad du gerne vil have hjælp til. Det kan både være noget fysisk, og det kan også være mentalt, at du måske sidder fast med et problem eller en opgave, du ikke kan komme videre fra. Eller måske du trænger til et energiboost? Du behøver ikke fortælle, hvorfor du gerne vil have fjernhealing. Der sker en healing -en forløsning- alligevel på det, der nu har brug for det.

Så aftaler vi et tidspunkt, hvor du har tid helt for dig selv og kan sætte dig i din bedste lænestol eller lægge dig i sengen. Betalingen skal ske på forhånd via mobilepay.

Behandlingen vil også virke, selvom du er i aktivitet som ude at gå tur eller støvsuger, men så er det ikke sikkert, du selv kan mærke de ændringer, der vil ske i forbindelse med behandlingen. Jeg kan. Uanset hvad du laver, når bare du har givet mig lov til at behandle. Men for din egen skyld – sæt dig ned og tag imod.

Når behandlingen er ovre, sender jeg dig enten sms eller mail og fortæller, hvad jeg oplevede undervejs. Og du må/skal hellere end gerne gøre det samme. Og hvis du har spørgsmål, så stil dem med det samme mens energien stadig er tilstede. For når jeg går videre med næste klient og dennes energi, “forsvinder” din, og svar og tolkning på noget herefter kan blive mudret og overanalyseret (som i – jeg tror, jeg mener osv.)