Behandling af de indre organer, også kaldet organmassage, kan udføres som en selvstændig kranio-sakral-terapeutisk behandling, hvis du ønsker det.

Udsnit af nogle af de indre organer

Den terapiform, jeg udfører, er biodynamisk. Og til organerne er det er en utrolig blød, blid, rar og nænsom behandlingsform.

Brug behandlingen af de indre organer fx. i forbindelse med:

  • fordøjelsesproblemer – hvis du føler dig oppustet, og som om maden ikke kommer videre end til mavesækken
  • galdesten – hyppige anfald eller brug for at komme ovenpå efter et anfald
  • efter operationer – det kan være, du stadig føler indstikstederne fra nåle eller instrumenter. Eller skal organerne have hjælp til at regenere efter operation
  • afsluttet graviditet før tid – måske har du fået en udskrabning eller mangler hjælp til at komme dig igen fysisk og/eller psykisk
  • og alle mulige andre årsager

Vidste du, at der findes mere serotonin i tarmene end i hjernen? Serotonin er vores glædeshormon. Hvis fordøjelsen ikke fungerer supergodt, spiller det ofte ind på humøret. I det hele taget er det svært at være helt glad, hvis man går rundt med en spændt og oppustet bug.

Til organmassage kan det være godt at afsætte god tid. Jeg kan anbefale et forløb over to behandlingsgange af 1½ times varighed pr. gang. Så bliver der ro til at lægge vejen omkring de fleste af de indre organer. Det er intet must. Hvis du er i tvivl, eller bare ikke har lyst til at bruge mere end en time på behandling, vil det også fungere. Behandlingen vil i stedet blive mere specifik på nogle få organer for stadig at opnå RO.

Den funktion, de indre organer har i den fysiske krop, vil de ofte også have indvirkning på på det mentale plan.

Der kan altså være en sammenhæng mellem ubalance i et organ, og hvordan man agerer psykisk.

  • I den zoneterapeutiske tankegang er der sammenhæng mellem ører og nyrer

    F.eks. er leverens arbejde at filtrere og sortere. Dvs. den har også indflydelse på (eller bliver påvirket af) at sortere og filtrere de oplysninger, vi hører og ser eller oplever…. Forvirret?

  • En typisk “blæreperson” er f.eks. barnet, der tilfældigvis kommer til at tisse i bukserne en halv time efter, det har fået skældud. Det er ikke en bevidst handling, men ubevidst kan det handle om afgrænsning. Protest. Kan handle om kontrol og at have kontrol. Blæren er et nervøst organ, og er meget påvirkelig af følelsesmæssig tilstand, kommer let til at skulle tisse under pres/stress/angst/nervøsitet. “Blærebarnet” er ofte et genert barn.
  • Et menneske, som har svært ved at sætte vilje bag sine tanker/handlinger, kan have en lever, der ikke er helt i balance.
  • Er du (følelsesmæssigt) presset, kan det måske mærkes i lungeområdet. Fx i form af lungebetændelse. Lungerne skal kunne udligne vores følelser. Eller hvis din hjerne er gået “i hak”- at du sidder fast med et problem, så prøv at gå en tur i rask tempo. Når der kommer cirkulation i lungerne, iltes hele kroppen, og så kommer der cirkulation i tankerne også.

Der kan skrives meget om følelsernes indvirkning og sammenhæng med de indre organer. Eksemplerne ovenfor skal ikke læses som facit eller noget endegyldigt.

Men alt, hvad vi gør, præger os helt ind i vores inderste kerne (eller celler om man vil).

Ligesom man kan få muskelspændinger, kan man også få spændinger i organerne. Og hvad kom først, ændring i organer eller ændring i følelseslivet? Det er ligemeget, men det vil være rigtig godt at få løsnet op!